Alle events
Filtre2
Løbeshop X Løberlab
LØBESHOP x LØBERLAB 🏃♀️🥑 Spis rigtigt, løb stærkt - ernæringsstrategier til træning og halvmarathon Hvad skal du egentlig spise før, under og efter din løbetræning? Og hvordan kan du bruge din kost til at få mere energi, bedre restitution og en stærkere oplevelse på løbeturen? Vi inviterer til en aften i samarbejde med Løberlab, hvor vi starter med en 6 km løbetur i pace 5:30-5:45. Efter løbeturen får vi besøg af Ninna Porsmose, ernæringsfysiolog fra Løberlab, som holder et oplæg om ernæring til løbetræning og halvmarathon. Her får du konkrete råd og strategier, som du kan tage med direkte ind i din egen træning. Under oplægget er der mad og efterfølgende er der mulighed for at stille spørgsmål til Ninna. 📅 26/8⏰ Løb kl. 17.30🏃 6 km · pace 5:30-5:45🥗 Oplæg + mad💰 Egenbetaling: 50 kr. Kom med til en aften, hvor vi kombinerer løb og vigtig viden om, hvordan vi kan spise os til bedre løbetræning. Vi glæder os til at se dig! 💙
Lina Agger // Zanders
Lina Agger skaber et popunivers, der både rammer lige i hjertet og fylder hele rummet. Med stærke melodier, ærlige tekster og et storslået liveudtryk inviterer hun publikum ind i fortællinger om forelskelse, længsel og de øjeblikke, der former os. På scenen løfter Lina Agger sangene langt ud over deres studieversioner. Sammen med sit band udfolder hun et dynamisk og organisk lydbillede, hvor nærvær møder storladen pop, og hvor intime øjeblikke får lov til at vokse sig store. Koncerterne bevæger sig ubesværet mellem det sårbare og det eksplosive og efterlader publikum med følelsen af at have været en del af noget fælles. Med en stærk vokal i centrum og arrangementer, der trækker tråde til både moderne skandinavisk pop og internationale arenaudtryk, leverer Lina Agger en koncertoplevelse, der er lige så medrivende som den er personlig. Lina Agger har allerede markeret sig på den danske musikscene med optrædener på SPOT Festival og Jelling Musikfestival, hvor hun har præsenteret sit stærke liveformat for et voksende publikum. Med debutsinglen 2 Minutter satte hun ord og lyd på den overvældende følelse af at kaste sig hovedkulds ind i en forelskelse – en ærlighed og energi, som også kendetegner hendes koncerter.