Underholdning
Filtre2
Udflugt til Lund med medicinhistorisk indhold
Lørdag den 12. september 2026 mødes vi i Lund, hvor vi besøger Livets Museum, møder vores svenske interessefæller, ser Lunds historiske centrum og spiser frokost. Program lørdag 12. september 2026: Klokken 10.00: Modtagelse på Lund C (togstationen i Lund)Klokken 10.00-10.30: Gåtur til Livets. Undervejs vil Stefan Leander fortælle om Svaneapotekets historie og Peter Nilsson vil sige et par ord om arbejdet i den Medicinhistoriske Enhed ved Lunds UniversitetKlokken 10.30-11.45: Kaffe og Rundvisning i Livets MuseumKlokken 12.00: Frokost på restaurant Den Gamla Franska i SaluhallenKlokken 14.00: Rundvisning i LundKlokken 15.00: Hjemrejse til København Der er mulighed for køb af to typer billetter: Formiddagsprogram (besøg på Livets Museum): pris: 150, - Kr.Fuldt program: pris 500, - kr. Tilmeldingen er bindende, og DMHS refunderer ikke det indbetalte beløb, hvis I aflyser. Alle deltagere må selv arrangere transport til Lund. Det vil være oplagt at tage toget fra Københavns Hovedbanegård til Lund C. Der er sædvanligvis flere afgange i timen og transporttiden er ca. 1 time. Vi anbefaler, at I undersøger rejsemuligheder og transporttid i god tid inden afrejse, så vi undgår forsinkelser.
En lod af din jord - klassisk kormusik og fællessang på Sallerupgård
En lod af din jord - klassisk kormusik og fællessang på Sallerupgård Får sange om høst og bølgende korn en anden betydning, når de synges midt i det landskab, de handler om, og med udsigt til moderne landbrugsmaskiner? Oplev en korkoncert i særlige omgivelser, når Kammerkoret Nordglød og landmand Søren Madsen på Sallerupgård inviterer til en sanselig koncertoplevelse om landbrug og landskab. Syng med på fællessang og lyt til klassiske og moderne korværker i maskinhuset midt på et aktivt, økologisk landbrug i det smukke landskab ved Avnø fjord. Start eftermiddagen med en rundtur i landskabet ved fjorden og god mulighed for at hilse på køerne og nyde kaffe, kage eller et glas vin fra kl. 13, inden koncerten med Nordglød starter kl. 15. Alle kan være med, når vi sammen synger det danske landskab frem med et udvalg af kendte fællessange fra Højskolesangbogen. Søren Madsen fortæller undervejs i koncerten om livet som moderne landmand på en stor økologisk gård med malkekvæg. Korets musikalske program byder både på folkelige sange i velkendt tonesprog og moderne korværker, der vækker øret på ny. Musikken kredser om menneskets forhold til naturen. Fra det lille menneske i det store, vilde landskab, til høstsalmen ‘Du gav mig, o Herre, en lod af din jord’, med dens taknemmelighed over den jord, vi har til låns. Koncerten rummer desuden et nyt, gennemkomponeret arrangement af Jeppe Aakjærs “Stille hjerte, sol går ned” skrevet særligt til Nordglød af den prisvindende unge komponist Gustav Ertbølle. Der er stole at sidde på i maskinhuset, og det er delvist opvarmet, men husk alligevel en varm jakke og tag et tæppe i tasken. Om Nordglød og Sallerupgård Nordglød Kammerkor er et ambitiøst amatørkor, som synger klassisk a cappella-kormusik i 4-8-stemmige arrangementer. Koret har en ren, ensartet og afbalanceret lyd, som klinger af de kontraster, vi omgiver os med i Norden. Dirigent Karen Ertbølle Madsen er Nordgløds kunstneriske leder. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Karen er en engagerende og levende musikformidler og en visionær dirigent med øre for detaljen og musikkens fortælling. Sallerupgård er et stort økologisk landbrug med malkekvæg. Gården er ejet af Søren Madsen og ligger smukt i det bølgende landskab lige ned til Avnø fjord. BEMÆRK: Arrangementet starter med en rundtur i landskabet omring Sallerupgård. Derefter kaffe/kage/vin. Koncerten starter kl. 15. Billetten er til hele arrangementet, uanset hvor meget man deltager i. Arrangementet er støttet af Oplysningsforbundenes Lokalforeningspulje, Dansk Oplysningsforbunds Grøn Hverdag og Lyngby-Taarbæk Kommunes Kulturstrategipulje.