Underholdning
Filtre2
Fiola
Filmmusikkens største mesterværker Fiola tager dig med på en rejse ind i filmmusikkens fantastiske univers. Kendte temaer og soundtracks fra forskellige epoker - og af vidt forskellige komponister. Du har højst sandsynligt nok hørt melodierne før - men hvor? Hvilken film? Hvilken komponist? Hvilket årstal? Gæt med efter hvert nummer. Violinisten Mette Smidl fortolker sammen med Betty Magnussen (sopransaxofon), Thomas Davidsen (guitar) og Benita Haastrup (trommer) nogle af filmhistoriens største mesterværker på smukkeste vis. Fra Godfather over Ringenes Herre til Barndommens Gade. Med et musikalsk overskud og et nærvær, der når langt ud over scenekanten, byder de 4 musikere i Fiola publikum indenfor til en fælles, rørende, sjov og anderledes koncertoplevelse.
Jakob Sveistrup Band
Jakob Sveistrup er tilbage – stærkere end nogensinde – med sit band bag sig. Med sin karakteristiske stemme og ærlige udtryk har han for længst cementeret sin plads som én af Danmarks mest markante sangere. Han har sunget professionelt i +20 år, og hans koncertaktivitet står aldrig stille. De sidste år har budt på mange optrædender, TV optagelser og en solid juletour landet over. Efter flere år med intime duo-koncerter og en musikalsk rejse gennem to albums, en EP og et livealbum – alle på eget label – vender Sveistrup nu tilbage med sit eget liveband - gamle samt nye sange, hans yndlingscovers og alt sammen serveret med et smil på læben, personlige historier fra en utrolig ærlig Jakob. Med på scenen er et stærkt hold under ledelse af guitarist Dennis Flacheberg. Sveistrup gæstede Glostrup Kulturhus ved jubilæumskoncerten i januar 2026. En optræden, som nu bringer ham tilbage i huset - og denne gang med sit helt eget band.
Wild Wax Combo feat. Frede Norbrink
Wild Wax Combo – feat. Frede Norbrink Wild Wax Combo har mere end 20 år på bagen, og flere end 7 CD udgivelser. Publikum elsker det energiske band, både for musikken men også for deres scene-show som er i verdensklasse! WILD WAX COMBO er ikke bare en ordinær trio, men et top underholdende Rockabilly / Rock’n’Roll band, der gør en koncert til en blanding af god musik og fis og ballade. - En konstant flirten med publikum ,der bliver inviteret ind i deres musikunivers. Der er bare totalt gang i festen. Wild Wax Combo har spillet på samtlige af verdens største rockabilly træf. Wild Wax Combo har turnéret i Europa og USA, hvor de bl.a. har spillet to gange på “Viva Las Vegas Festivallen” (2000 og 2001) og på “Shake the Schack Rockabilly Ball” I Seattle I 2003 og som hovednavn I 2004. I 2005 blev Wild Wax Combo inviteret til at spille til verdens største Rock’n’Roll event: “Rockin’ 50’s Fest i Greenbay” (USA).Siden har det bare kørt i olie og gør det fortsat !!! Frede Norbrink Frede Norbrink var ‘en af rødderne fra Amagerbro’, og spillede fra 1961 til Frede Fup’s dannelse med i diverse lokale grupper, centreret omkring København og Christiania. I den folkelige bevidsthed var Frede Norbrink et langt stykke hen ad vejen synonym med FREDE FUP – selvom navnet altså dækkede over hele gruppen. Frede Norbrink blev med sin ligefremme københavner-attitude en humoristisk, traditionel og frem for alt karismatisk folkelig rocksanger, der af mange samtidige blev sammenlignet med Kim Larsen fra Gasolin’ – en sammenligning, Frede selv tger afstand fra… og som der også bør tages afstand fra, da en sammenligning ikke vil yde retfærdighed; begge var og er stadig på hver deres måde enere i dansk rockhistorie.
Zididada
ZIDIDADA - og Evig Sol Udtrykket Evig Sol har hængt som et mantra over det danske band ZIDIDADA siden starten i ’99, hvor fest, glæde og vellyd altid har været deres foretrukne udtryk. Zididadas sangunivers har fra begyndelsen været dybt forankret i det positive budskab, hvilket man tydeligt mærker i både musik og tekst på numre som f.eks, Zididada Day, Prinsesse, Please Ya Lisa og Walking On Water. De tre helt nye engelske singler ”You Make Me Wanna Go”, ”Dancing in Chicago”, og 25års fejrings-udgaven af (Zididada Day) ”Another Zididada Day”, sætter i den grad en tyk streg under netop dette, samt gang i dansen og smilet. Ligeledes leder den nye fodboldsang ”Det Var Danmark” da også publikum ud i en sand fællessang. Sangen er skrevet og udført med Danmarks Band (DBU ́s faste Fanzone Band). Det ene kan ikke fungere uden det andet, og når de nu får lov til at dele ud af et bagkatalog på hele 7 albums, vil der naturligvis være lidt af hvert på paletten når ZIDIDADA spiller live, med sange som f.eks. ”Happy Fool” og ”Don’t Believe”. Nu er der så gået godt 27 år siden debuten. Jimmy Bacoll - Jimsen i folkemunde - synger og entertainer som aldrig før. For som han siger: ”Det er mit liv - og jeg elsker det.” Bandet har stået bag ham fra start, og det gør ZIDIDADA til et af de mest erfarne live-orkestre i Danmark. Og det kan både føles og høres. Træk stikket - og husk! ”EVERYDAY IS A HOLIDAY”
Holtsø & Wittrock
Jes Holtsø & Morten Wittrock - Det er originalmusik og stilen er blues, rock og soul Med en smittende musikalsk kærlighed, entusiasme og en gnist, der rækker ud over scenekanten, er han godt hjulpet på vej af Morten Wittrock, som med en unik kreativitet og udadvendthed forstår at give selv den mest erfarne lytter nyt stof til øregangen. Sammen står Jes Holtsø og kapelmester Morten Wittrock for en inspirerende, nærværende og medrivende musikalitet, som leder tankerne hen på det bedste indenfor blues, rock og soul, som får enhver til at glemme både tid og rum. Det er en konstellation, der skal opleves – og det er musik, du kan mærke. Jes Holtsø: Har for længst skrevet sig ind i de danske filmhjerter. Med langt hår, midterskilning og kuglerunde briller stod han i rollen som Børge altid klar, når Olsen Bandens spidsfindige planer krævede en ekstra hånd. På samme vis, som han få år senere lagde ansigt til flyttemand Olsens søn William i Huset på Christianshavn. Nu er han tilbage. Charmen er ikke blevet mindre med årene, og med et glimt i øjet og hjertet på rette sted er han klar til at levere et solidt repertoire af blues, rock og soul. Og har flere gange været nomineret til en Danish Music Awards. I 2012 blev han kåret til Årets Danske blues navn. Morten Wittrock: Er i Danmark kendt for sin unikke måde at spille Honky-Tonk Piano på. Han har i en årrække indspillet og produceret et utal af cd’er i Danmark og USA. Morten Wittrock modtog i 2014 amerikanske Old Time Country Music Hall of Fame’s Award: Årets Rockabilly Album i USA. Morten Wittrock skrev musikken og var producer på sangen Big Easy, som FOX brugte til tv-serien Lethal Weapon, Dødbringende Våben. I 2024 arbejdede Wittrock med Kimmie Rhodes i forbindelse med hendes solo-album, hvor bl. a. Willie Nelson medvirker. Jes Holtsø og Morten Wittrock mødte hinanden, da Morten af Danmarks Radio fik til opgave at akkompagnere Jes under DR’s Talent 2009. Her gik Jes hele vejen til finalen. De 2 har arbejdet sammen siden og har flere gange været nomineret til en Danish Music Awards. De to udgav deres seneste album Blink Of An Eye i 2022. Hvor bl.a. Bob Dylans og Delbert McClintons guitarist og kapelmester medvirker. Pt. arbejder de to på at færdiggøre deres næste album “GRÅT ER GODT” Der forventes udgivet efteråret 2026
Prop og Berta - de forheksede blommer
Prop og Berta – De forheksede blommer Glæd jer til en sjov, levende og interaktiv dukketeaterforestilling med Prop og Berta. I forestillingen “De forheksede blommer” møder børnene den lille tykke mand Prop og hans talende ko Berta, som bor i skoven sammen med de finurlige Tyttebøvser. Men en dag går det helt galt, da den onde heks Fullatrix forhekser deres blommer. Pludselig begynder Prop og Berta at gøre alting modsat. De bliver uvenner med både byen og skoven, og nu må der hjælp til, før det hele ender i det rene kaos. Med humor, spænding og masser af børnevenlig magi inviterer dukkefører Kenneth Baun publikum med ind i Prop og Bertas eventyrlige univers. Børnene bliver en aktiv del af fortællingen, og forestillingen skaber grin, nærvær og fælles oplevelser for både børn og voksne. En hyggelig og underholdende forestilling for børn fra 3-9 år og deres voksne.
Prop og Berta - de forheksede blommer
Prop og Berta – De forheksede blommer Glæd jer til en sjov, levende og interaktiv dukketeaterforestilling med Prop og Berta. I forestillingen “De forheksede blommer” møder børnene den lille tykke mand Prop og hans talende ko Berta, som bor i skoven sammen med de finurlige Tyttebøvser. Men en dag går det helt galt, da den onde heks Fullatrix forhekser deres blommer. Pludselig begynder Prop og Berta at gøre alting modsat. De bliver uvenner med både byen og skoven, og nu må der hjælp til, før det hele ender i det rene kaos. Med humor, spænding og masser af børnevenlig magi inviterer dukkefører Kenneth Baun publikum med ind i Prop og Bertas eventyrlige univers. Børnene bliver en aktiv del af fortællingen, og forestillingen skaber grin, nærvær og fælles oplevelser for både børn og voksne. En hyggelig og underholdende forestilling for børn fra 3-9 år og deres voksne.