Musik
Filtre2
Benjamin Koppel Jazz Galla Celebrating Sting 75 years
Benjamin Koppel Jazz Galla Celebrating Sting 75 years Glæd dig til en eksklusiv koncertoplevelse, når Benjamin Koppel inviterer til en stemningsfuld og stjernespækket Jazz Galla – denne gang med en hyldest til en af vor tids største sangskrivere: Sting, der i år fylder 75. Celebrating Sting er en kærlig og nytænkende fortolkning af nogle af de mest ikoniske sange fra både Stings solokarriere og tiden med The Police. Musikken foldes ud i elegante jazz-arrangementer, hvor improvisation, nærvær og stærke vokalpræstationer giver nyt liv til klassikerne. På scenen får Benjamin Koppel selskab af tre markante solister:Mark Linn, der med sit intense og teatralske udtryk åbner nye dimensioner i repertoiret;Patrick Dorgan, som tilfører dybde, soul og kant til de mere groovy og melankolske numre;og Marie Carmen Koppel, der med sin kraftfulde stemme og gospelrødder løfter de store ballader til nye højder. Det bliver en aften, hvor Stings sange – fra Englishman in New York til Fragile og Roxanne – møder nye farver og følelser, alt sammen formidlet med musikalitet i verdensklasse.Praktisk info: Dato: den 9. september Showstart kl. 20.00 Dørene åbner: kl. 19.00 Varighed: ca. 75 minutter Pris: 395 kr (eks. gebyr) Early bird pris: 325 kr (eks. gebyr - gælder t.o.m. 31.08) Dette er en siddende koncert.
Søs Fenger koncert
Søs Fenger startede for alvor sin karriere som popidol i News og har siden som solist bevæget sig sikkert rundt i mange genrer–pop, rock, jazz, viser, disco–og det både på dansk, svensk og engelsk. På én gang har Søs Fenger, således på forunderlig vis, formået at forvalte både sine musikalske interesser og sit storetalent–og holdt fast i den svære kunst, at have sig selv og publikum med hele veje. Søs Fenger–kendt og elsket af de fleste danskere, gennem flere generationer. At hun forstår at forenesødme og styrke er samtidig måske forklaringen på, hvorfor Søs Fenger er blevet rollemodel i flere generationer. Til koncerterne samler Søs et bredt publikum af hele familier til samme event; døtre, brødre, mødre, fædre, de unge teenagere, bedstemødre, svigerforældre, kærester, ægtepar som vil høre ”deres” sange–alle som kender og elsker Søs som performer og for hendes sange. I 2015 udgav Søs Fenger albummet ’Gnister’ lavet i samarbejde med Nordstrøm, sammen kalder de sig Fenger//Nordstrøm. Pop-projektet blev taget flot imod, hvilket udmøntede sig i at første singlen ”Casablanca” blev den fjerde mest spillede på P4, samt flere TV optrædener på både GO’ Morgen Danmark, GO’ Aften Danmark, Aftenshowet og det store indsamlingsshow Knæk Cancer. I 2021 dragede Søs Fenger på turné for at fejre sit 40-års jubilæum med sange fra fire årtier. En palet af aktualiet, nostalgi og vellyd. Igen i 2023 annoncerede Søs Fenger endnu en live tour med intet mindre en 14 koncerter på tourplanen. Søs Fenger er en oplevelse, du ikke vil gå glip af, når hun står på scenen i tæt kontakt medpublikum, personligt og ærligt øser ud af sine mange oplevelser fra et begivenhedsrigt liv som sangerinde, kvinde og store sociale engagement–om sin store passion; musikken og de virkelige historier bag de mange, gode sange
Sko on Cole - Benjamin Koppel & Søren Sko
Sko on Cole - Benjamin Koppel & Søren Sko Når Benjamin Koppel og Søren Sko mødes i Sko on Cole, er det med en fælles kærlighed til en af jazzhistoriens største sangere, Nat King Cole. Med stor respekt for originalerne – og et personligt musikalsk udtryk – giver de nyt liv til en række af de udødelige klassikere fra Coles repertoire. Saxofonist Benjamin Koppel er en af dansk jazz' mest markante profiler og har gennem en international karriere markeret sig som en alsidig musiker, komponist og orkesterleder. Søren Sko hører til blandt Danmarks mest karakteristiske sangere med en varm, soulmættet stemme, der tilfører sangene både nærvær og personlighed. Mange kender ham fra den succesfulde duo Sko/Torp, som siden debuten i 1989 har været en fast del af dansk musikliv. Sammen med et fantastisk hold af musikere skaber de en koncert fyldt med varme, swing og musikalsk overskud – en hyldest til Nat King Cole, hvor de tidløse sange får nyt liv i selskab med fem musikere i absolut topklasse. Lineup: Søren Sko – vokal Benjamin Koppel – saxofon Søren Møller – klaver Jesper Bodilsen – bas Morten Lund – trommer Praktisk info: Dato: den 21. oktober Showstart kl. 20.00 Dørene åbner: kl. 19.00 Varighed: ca. 75 minutter Pris: 395 kr (eks. gebyr) Early bird pris: 325 kr (eks. gebyr - gælder t.o.m. 30.09) Dette er en siddende koncert.