Vin & Mingle i Ringkøbing 40+ år
fredag den 31. juli 2026 kl. 15.00
Slutter: 31. juli 2026
Fodplejeklinikken
RingkøBing, RingkøBing
Den 31. juli holder vi et særligt event i Ringkøbing for singler fra 40 år og opefter.
Fodplejeklinikken i Østergade har nemlig tilbudt at omdanne klinikken til et eventlokale kun for os til en aften med mingling og en masse lækker vin til en rigtigt god pris.
Vi starter ud med et glas vin ved ankomst til Østergade 19C, inden vi bevæger os mod Restaurante Pizzaria Italia, som ligger lige rundt om hjørnet. Her skal vi nyde noget lækker pizza, som serveres som social dining, hvor man deler de forskellige pizzaer og får lov til at prøve lidt forskellige toppings. Der er også en drikkevare på restauranten inkluderet i billetten. Du kan vælge mellem øl, vin og sodavand.
Ca. 18.30 går vi tilbage til Fodplejeklinikken, hvor det er tid til at nyde vin og mingle med de andre deltagere. Alt vinen er inkluderet i billetprisen. Der vil også være et indslag fra SingleNordic, som lægger op til I kommer til at snakke lidt på kryds og tværs.
Klokken 22.00 siger vi tak for i aften.
Der er et meget begrænset antal pladser til dette event, så køb billet i god tid, hvis du gerne vil være sikker på at komme med.
Ved udsolgt: Husk at du kan skrive dig på venteliste, hvis der er udsolgt i din kategori. Så modtager du en mail, hvis der kommer flere ledige billetter. Vi tilføjer løbende billetter i takt med at der bliver fyldt ud ved begge køn for at sikre en god kønsfordeling.
EventListen: Du kan få besked om nye singleevents i dit område ved at tilmelde sig EventListen på SingleNordic.dk.
Vigtig information og betingelser:
- OBS: Dette event er kun for singler fra 40 år og opefter.
- Du SKAL være i aldersgruppen for at deltage.
- Du må ikke indtage egne medbragte mad- og drikkevarer til eventet.
- Billetten inkluderer et glas vin ved ankomst + pizza og en drikkevare på restauranten + vin ad libitum i Fodplejeklinikken fra 18.30-22.00.
- Kontakt os venligst på info@singlenordic.dk i tilfælde af forsinkelse eller afbud.
- Hvis billetten gives eller sælges videre SKAL personen, der modtager billetten være af samme køn og aldersgruppe som den oprindelige billetkøber.
- Vi refunderer billetten inklusiv gebyr i tilfælde af aflysning af eventet.
