Sofiegården: Boligaktivisme som kulturarv
torsdag den 11. juni 2026 kl. 15.00
Slutter: 11. juni 2026
Studenterhuset
Købmagergade 52, København
Få historien om Sofiegården og efterkrigstidens københavnske boligaktivisme i en samtale mellem to forskere med afsæt i ny forskning og museets aktuelle udstilling. Hvad sker der, når unge mennesker tager sagen i egen hånd og skaber nye måder at bo og leve sammen på? Og hvordan kan fortidens boligaktivisme inspirere byudviklingen i dag? Fra 1965-69 besatte en gruppe unge mennesker en gruppe kondemnerede boliger på Christianshavn, som de istandsatte og forvandlede til et kreativt miljø med musik, teater og andre aktiviteter, der var med til at sikre aktivisterne lokalbefolkningens opbakning. ”Sofianerne” organiserede også et system med venteliste, fællesrum og husleje, der blev brugt på istandsættelse og fællesaktiviteter. Erfaringerne fra Sofiegården blev brugt af fremtidige kollegier og slumstormeres aktioner i 1970’erne, der bl.a. skabte fristaden Christiania. Den dramatiske rydning af Sofiegården 27. februar 1969 blev en mediebegivenhed og nærmest øjeblikkelig kulturarv, der var med til at forme senere generationer af boligaktivister. Du kan se billeder fra rydningen i museets aktuelle særudstilling. Få hele historienI dette foredrag dykker professor Svava Riesto og seniorforsker Jakob Ingemann Parby ned i historien om Sofiegården og taler om, hvordan boligaktivisternes strategier og idealer kan inspirere fremtidens byudvikling. Samtalen tager udgangspunkt i deres aktuelle forskningsprojekt Stories from Sofiegården: Alternative Forms of Living in Copenhagen as Cultural Heritage som er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Københavns Museum. Hvornår 11. juni kl. 17-18:30 Hvor Salen på Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 Kbh. V Pris Voksen: 75 kr. - Årskortholder: 50 kr. - Under 18 år: 30 kr. Foto: Dagny Sørensen - Københavns Museum
