Temaaften - Tanker kan gøre dig syg
mandag den 26. oktober 2026 kl. 17.45
Slutter: 26. oktober 2026
Arena Midt, Kjellerup
Kjellerup, Kjellerup
Hvis du til tider føler dig stresset og presset, måske kender til at overtænkning, tankemylder og bekymringer fylder lige rigeligt, eller du blot vil blive klogere på, hvordan du kan håndtere dine tanker – så er denne temaaften netop noget for dig.
Med aftenen vil du blive klogere på dine tanker og på, hvordan du kan leve et godt liv med alle dine tanker, både de gode og de svære tanker.
Formålet er, at du som deltager via oplæg, små øvelser og dialog får nogle små praksisnære redskaber, som kan hjælpe dig med at minimere overtænkning, bekymringer, grublerier, angst, stress etc.
Gitte Hedegaard som er foredragsholder, konsulent og coach vil denne aften dele ud af sin faglige viden og egne erfaringer. Hun har gennemlevet en barsk opvækst med en skizofren mor, alkohol i hjemmet, seksuelle overgreb, spiseforstyrrelse og haft et voksenliv med flere depressioner og angst og er diagnosticeret med ADHD og bipolar lidelse. Som Gitte siger: ”Jeg ved om nogen, hvordan mine tanker gjorde mig syg. Jeg har været nede at bide i græsset mange gange, og først da jeg lærte at slippe fri af mine tanker, kunne jeg LEVE fremfor kun at overleve hver dag”.
Deltagerne får:
Ny viden omkring, hvordan dine tanker ofte styrer dig og hvordan sindet grundlæggende fungerer
Muligheden for at ændre sine tankemønstre, så der er mere plads til positive tanker og mere overskud og glæde.
Simple værktøjer til at minimere overtænkning, bekymringer, grublerier, stress, angst etc.
Anbefalinger
"Hvis du har tankemylder, går med negative tanker eller tænker dårlige tanker om dig selv, så er to timer med Gitte Hedegaard starten på et nyt liv. To timer med Gitte flyver afsted og du får mange effektive og gode værktøjer med hjem. Jeg startede allerede med at ændre mine tanker, da jeg kørte i bilen hjem fra temaaftenen (Mette 38 år)
”Fik en masse øjenåbnere. Jeg har altid talt grim til mig selv, men nu ved jeg hvordan jeg laver det om” (Marie 27 år)
"Det var en lærerig aften og tiden fløj afsted" (Jens 57 år)
"Min datter og jeg fik os en øjenåbner i aftes. Får du på et tidspunkt mulighed for at høre Gitte, så kom afsted! Hun er meget inspirerende og nærværende" (Vibeke 53 år og Louise 17 år)
