Daline Jones & Diego Ramirez
tirsdag den 8. september 2026 kl. 18.00
Slutter: 8. september 2026
Reservatet
Charlottenlund, Charlottenlund
Daline Jones & Diego Ramirez vender tilbage til Halgodt.
Tirsdag den 8. september kl. 20.00 kan du opleve en koncert, hvor jazz møder soul, groove og smukke fortolkninger af nogle af musikhistoriens største artister. Det bliver ikke en aften med “straight jazz” alene, men en varm og levende koncert med musik, der bevæger sig mellem jazzklassikere, soul, pop og tidløse melodier.
Daline & Diego spiller blandt andet numre af Marvin Gaye, Stevie Wonder, Sting, Eurythmics og Michael Jackson – men også klassikere fra Duke Ellington, Gershwin, Frank Sinatra og Ella Fitzgerald. Med andre ord: jazz med soul.
Daline Jones er amerikansk sangerinde, songwriter og recording artist med en stemme, der både rummer elegance, power og sjæl. Hun har optrådt på jazzscener i både USA og Mexico og har gennem årene skabt sig en stærk profil som en sangerinde, der ikke bare synger sangene – men fortolker dem med nærvær og personlighed.
Ved hendes side sidder Diego Ramirez, mexicansk pianist, komponist og keyboardspiller. Diego har en særlig evne til at skabe musikalske stemninger med både varme, nerve og overskud. Hans spil binder jazz, latinamerikanske toner og soul sammen på en måde, der giver musikken masser af liv.
Sammen har Daline & Diego spillet på anerkendte jazzscener og festivaler, blandt andet Zinco Jazz Club i Mexico City, San Jose Jazz Weekend, Life Luxe Jazz Experience og Copenhagen Jazz Festival. Og som en lille ekstra fortælling om niveauet har selveste Stevie Wonder jammet med Daline & Diego ved Jazz On The Rocks i Cabo San Lucas.
Denne aften på Halgodt er de ledsaget af to stærke danske musikere:
Jacob Lind Lauritsen, bassJanus Templeton, drums
Det betyder, at vi får en fuld kvartet på scenen med vokal, keys, bass og drums – og en koncert med masser af groove, nærvær og musikalsk energi.
Vi glæder os virkelig til at byde Daline Jones & Diego Ramirez velkommen tilbage til Halgodt. Sidst de var her, blev det en varm og smuk aften, og vi er sikre på, at denne koncert bliver endnu en af de aftener, man er glad for, at man ikke missede.
Koncerten finder sted tirsdag den 8. september kl. 20.00.
Dørene åbner kl. 17.30, og alle vores madboder er åbne inden koncerten, så kom gerne tidligt og nyd mad og drikke inden musikken starter.
Det er en unummereret siddende koncert, så kom i god tid og få en god plads. Men ligesom sidst kan det sagtens være, at flere får lyst til at rejse sig og danse – for det her er musik med både hjerte, sjæl og rytme.
Velkommen til en skøn aften på Halgodt.
